Kommune trodser ministeren: ‘Han er helt på månen’

Illustrationsfoto.

På trods af en saltvandsindsprøjtning fra ministeriet beskærer kommunen stadig udgifterne. Det vækker harme hos ministeren, men kommunen kritiserer hans udtalelser.

Fremadrettet vil der blive skåret 1,1 millioner kroner i støtte til et dansk museum. Året efter vil der yderligere blive skåret næsten 700.000 kroner fra udgifterne. Det skriver Politiken.

Det sker på trods af en fordobling af kulturstøtten fra Kulturministeriet.

Med den seneste museumsreform lykkedes det nemlig kulturminister Jakob Engel-Schmidt at skaffe 75 millioner kroner til de danske museer.

Dermed gik den offentlige støtte fra 2,8 millioner til 5,4 millioner årligt til museet.

Saltvandsindsprøjtningen har dog ikke haft en synderlig betydning for udviklingen af det danske museum.

Det må Kunsten Museum of Modern Art Aalborg i hvert fald sande. Aalborg Kommune har nemlig valgt at spare på museet for at få gavn af pengene andre steder i kommunen.

Allerede i foråret var der forlydender om besparelsen, hvilket fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at advare samtlige borgmestre i landet.

‘Svigtende kommunal opbakning vil være katastrofalt for museerne og vil undergrave det store løft, området netop har fået med reformen,’ skrev han dengang ifølge Kulturmonitor i et brev.

Skærer i tilstuddet til museum

Borgmesteren i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) afviser dog over for Politiken, at de kommende besparelser skyldes den øgede offentlige støtte.

Her forklarer borgmesteren, at alle forvaltninger har været nødt til at spare – uanset hvilken reform der var kommet.

Rådmand for sundhed og kultur, Jes Lunde (RV), udtrykker ligeledes kritik over for kulturministerens syn på sagen.

Han mener, at Aalborg Kommune i årevis har givet meget større museumsstøtte end andre danske kommuner, og kalder derfor Jakob Engel-Schmidts udtalelser for “helt på månen”.

‘Han skal komme ned fra sin høje hest og se på, hvad støtten har været hos os i mange år. Vi laver denne besparelse for at få kommunens økonomi til at hænge sammen,’ siger han til mediet.

For nuværende har Jakob Engel-Schmidt barselsorlov, men fungerende kulturminister Christina Egelund (M) slår fast, at kommuner, der skærer i tilskuddene til museer, risikerer at blive skåret i den offentlige støtte.

Dyk ned i mumiernes fascinerende verden og opdag oldtidens ægypteres liv og ritualer, når Glyptoteket fejrer Halloween.