En mand løb rundt med et sværd og råbte foran et værtshus i Aalborg.
Det skriver TV 2 Nord.
Episoden udspillede sig foran Cafe Frederiksberg på Hadsundvej i Aalborg.
“Han render rundt med sværdet og skriger, men han truer ikke nogle, og han smider det, da vi kommer,” fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus.
Manden skulle være psykisk ustabil. Der er ingen personer, der er kommet til skade.
“Han blev selvfølgelig anholdt, og vi er ved at finde ud af det videre forløb, men han vil formentlig blive sigtet efter våbenloven,” forklarer Ole Buus til mediet.
Selve sværdet skulle hverken være skarpt eller farligt.