‘Alle personer meldes ude’ – mindst seks udrykningskøretøjer rykker afsted

Flere brandbiler, en ambulance og politiet er på stedet

Politi og brandvæsen er netop rykket ud til meldinger om brand i en villa. En person er i den forbindelse bragt ud i en ambulance

Fredag ved 19-tiden er flere udrykningskøretøjer rykket hastigt ud til Stavensbølgade i Augustenborg på Als.

Det sker ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi efter alarmopkald om brand i en villa på vejen.

“Brandvæsen og politi på vej til brand i villa i Augustenborg. Alle personer meldes ude. Giv plads for udrykningskøretøjerne,” oplyste vagtchefen hos politikredsen i forbindelse med udrykningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet arbejder på stedet kort efter slukningen

Efter ankomst til stedet blev røgdykkere indsat, og man kunne derefter hurtigt melde branden slukket.

“Branden slukket og begrænsede sig til ovnen med sodskader til følge,” lyder det fra vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

En person bliver tilset i en ambulance for røgforgiftning.