Brand på tømmervirksomhed

Det ryger kraftigt fra bygningen

En tømmervirksomhed står denne aften i brand. Kraftig røgudvikling kan ses fra stedet

Syd- og Sønderjyllands Politi er tirsdag aften ved 20-tiden sammen med brandvæsenet til stede i industrikvarteret omkring Hededammen i Esbjerg.

Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter meldinger om brand.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der tale om brand i en tømmervirksomhed på vejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at der er kraftig røgudvikling fra en bygning, mens brandvæsenet arbejder på at bekæmpe ilden.

Slukningsarbejdet sker blandt andet ved hjælp af en kran.

Presse-fotos.dk er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Det vil efterfølgende være op til Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge brandårsagen.

Presse-fotos.dk følger sagen …