Lars Larsens forretning slår ny rekord

Selskabet bag Jysk sætter igen omsætningsrekord

Lars Larsen Group, der står bag detailgiganten Jysk, har i seneste regnskabsår omsat for 45,4 milliarder kroner.

Det er rekordhøjt, oplyser koncernen i forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab fredag.

Derimod har stigende omkostninger gjort ondt på Lars Larsen Group, hvor indtjeningen før skat er landet på 3,4 milliarder kroner.

Det er 900 millioner kroner mindre end året før.

Lars Larsen Group står også bag møbelkæder som Ilva og Sofacompany.