To biler er mandag eftermiddag kørt frontalt sammen ved Svinninge vest for Holbæk. Det har kostet en 95-årig kvinde livet.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Jesper Mortensen til Ekstra Bladet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: INFLUENCER ‘AHMARNI’ TILTALT I TERRORSAG
Desuden er en anden kommet alvorligt til skade og er blevet fragtet til Rigshospitalet.
På det sociale medie X skrev Midt- og Vestsjællands Politi tidligere, at Hovedvej 155 ved Svinninge var spærret for færdsel i begge retninger på grund af politi og redning på stedet.
Vagtchef Jesper Mortensen oplyser til Ritzau mandag aften, at vejen er åbnet igen.