Meldinger om ild i person efter uheld

En ældre mand er svært tilskadekommen efter et færdselsuheld og en efterfølgende bilbrand

Ifølge den indledende anmeldelse har et færdselsuheld resulteret i, at der gik ild i en 80-årig mand.

Uheldet er sket på Charlottegårdsvej i Hedehusene, hvor Københavns Vestegns Politi og brandvæsenet lørdag ved 14-tiden er talstærkt til stede.

Politikredsen bekræfter på det sociale medie X, at den 80-årige fører af personbilen er alvorligt kvæstet efter uheldet.

‘Vi er pt. til stede på Charlottegårdsvej i Hedehusene, hvor der har været et solo færdselsuheld. En 80 årig mandlig fører svært tilskadekommen,’ lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: VIDEO: LISTER IND OG KASTER HÅNDGRANATER TIL MØDE

På nuværende tidspunkt kan politiet dog ikke be- eller afkræfte, at der er gået ild i manden.

Billeder fra stedet viser dog, at der har været brand i den forulykkede bil, og den indledende anmeldelse indikerer også, at det er sket.

Samtidig arbejder en bilinspektør på stedet. Han bliver tilkaldt ved alvorlige færdselsulykker, hvor der er hård personskade eller død.

Bilinspektørens opgave er at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykkerne.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de pårørende er underrettet, men at politikredsen på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger.