I den tyske by Dortmund sørger man nu også tabet af en 14-årig dreng, der er død under en fodboldkamp
En ungdomsspiller i Dortmund-Distriktet blev i sidste weekend alvorligt kvæstet i en kamp for det tyske hold DJK TuS Körne. Det skete i forbindelse med en kollision med en anden spiller.
Nu skriver storklubben Borussia Dortmund på sine sociale medier, at den 14-årige dreng er død af sine kvæstelser.
Den 14-årige døde ifølge den tyske radiokanal Radio 91.2 i torsdags.
‘Hele fodboldfamilien i Dortmund er chokeret og i sorg. Vores tanker er hos familien og alle pårørende,’ skriver fodboldklubben.
Alle Dortmund-distriktets fodboldklubber vil i deres kommende kamp holde et minuts stilhed for den 14-årige dreng.
På grund af en landsholdspause skal Borussia Dortmund først i aktion i næste weekend. Her møder de Borussia Mönchengladbach på hjemmebane.
SE OGSÅ: DET HVIDE TELT HEJST I VILLAKVARTER: POLITIET RYKKER TALSTÆRKT UD