Person fastklemt: Bil brager ind i have

En person er blevet kørt på hospitalet efter et voldsomt solouheld ved Randers

En bil er fredag morgen kørt igennem et hegn på Hadsundvej ved Randers og er endt inde i en have.

Under uheldet er bilen kørt af vejen og er braget gennem et hegn og ind i en have, hvor den har ramt et træ.

Under uheldet er føreren af køretøjet blevet fastklemt. Derfor har brandvæsenet arbejdet på at skære personen fri.

“Vi har arbejdet med vores frigørelsesmateriel og har netop fået personen ud og overgivet vekommende til ambulancetjenesten, som overtager herfra,” siger operationschef Søren Møller til TV 2 Østjylland. 

Hadsundvej er ikke længere afspærret, men var det i en periode under oprydningsarbejdet.

Den nærmere tilstand på bilisten er ikke kendt.

SE OGSÅ: TO PERSONER ALVORLIGT KVÆSTET I KNIVSTIKKERI VED PIZZERIA