En søn er mandag eftermiddag anholdt på Peder Rimmensgade i Hirtshals, efter at han havde brugt kniv mod sin egen mor.
“Vi modtog anmeldelsen kl. 13.38. Efter en uoverensstemmelse endte det med en voldssag, hvor vi har foretaget en anholdelse. Så vidt vi er orienteret, er der tale om en søn, der har brugt vold mod sin egen mor. Han havde en kniv i hånden, da vi fik fat i ham,” fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til presse-fotos.dk
Politiet vil nu granske de nærmere detaljer i sagen, inden de afgør, hvad deres næste skridt i sagen bliver.