Nye regler på vej: Nu kan afdødes aske blive delt i to

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Kirkeminister Ida Auken vil ændre mere end 30 år gamle regler. Et nyt forslag kan give danskerne større frihed til at vælge gravsted og dele afdødes aske mellem to steder.

Kirkeminister Ida Auken (S) vil ændre reglerne for begravelser og bisættelser. Et nyt lovforslag kan blandt andet gøre det muligt at dele afdødes aske og vælge kirkegård frit.

Begravelsesloven har ikke været gennemgået i mere end 30 år, men nu vil kirkeminister Ida Auken ændre på reglerne.

Onsdag har hun sendt et lovforslag i høring, som blandt andet lægger op til, at man fremover selv kan vælge, hvilken kirkegård man ønsker at blive begravet eller bisat på.

Det skriver Ritzau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

I dag kræver det en særlig tilknytning til sognet. Det kan eksempelvis være, at man bor eller tidligere har boet der, eller at man har nære pårørende i området.

En anden ændring handler om at dele afdødes aske, så urner fremover kan blive nedsat på to forskellige kirkegårde eller begravelsespladser. Det kræver dog stadig tilladelse fra en biskop.

‘Jeg er meget glad for, at vi kan lave reglerne for begravelse om nu, for det er faktisk over 30 år siden, vi sidst har set på dem, og der sker jo meget i menneskers liv,’ siger Ida Auken til mediet.

Den tidligere kirkeminister Morten Dahlin (V) havde også sat gang i arbejdet med at ændre reglerne. Her anbefalede et flertal i Det Etiske Råd blandt andet, at man skulle kunne opbevare en urne derhjemme, sprede aske på landjorden og bruge asken til smykker.

Det er dog ikke forslag, Ida Auken har taget med i sit lovforslag.

‘Det er et område, der ikke er blevet forandret i mange år, og som der er en vis konservatisme i. Derfor er det også fint at tage det her i nogle skridt,’ siger hun.

Ministeren åbner dog for, at man på sigt kan få lov til at sprede aske i skove og naturområder samt over andre vandarealer end åbent hav. Det kræver dog, at de nødvendige miljøgodkendelser kommer på plads.

I dag bliver omkring 88 procent af alle afdøde i Danmark kremeret.

Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/1221596540153888/

Se også
Familiefar til tre børn skyder sin bedste ven i hovedet

Annonce
Annonce
Annonce