Uheld på motorvej: Den er gal i begge retninger!

Der er mandag morgen sket et færdselsuheld, som skaber kø i begge retninger på Østjyske Motorvej nord for Aarhus.

P4 Trafik skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):

“E45 nordom Århus er der sket uheld, som skaber kø. Uheldet er sket mellem 47 Tilst og motorvejskrydset Nord.”

Senere lød det:

“Højre vognbane er lige nu spærret fra 47 Tilst og frem mod Nord-X’et, grundet oprydning. Også kø i sydgående er opstået.”