Gnist fra halmfyr satte fut i bigballer: Staldbygning var i fare!

En gnist fra et halmfyr satte lørdag eftermiddag brand i 30-40 bigballer på Vejlevej i Hørup ved Jelling.

“En mand havde tændt halmfyret, og imellem fyret og en staldbygning stod nogle bigballer. En gnist satte ild i bigballerne, men der var otte-ti meter over til staldbygningen, og det lykkedes at forhindre, at der gik ild i staldbygningen,” fortæller indsatsleder, Jan Lehmann, Vejle Brandvæsen, til presse-fotos.dk

Han fortæller desuden, at landmanden efterfølgende selv fik fragtet ballerne ud på marken, hvor de fik lov at brænde ud.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad havde landmanden forinden selv evakueret dyrene i stalden.