Politiet forbereder sig til DHB: Opstiller telt for at tjekke bilerne

Den 25. maj åbner portene til årets Danmarks Hurtigste Bil – DHB i Padborg Park. Til Danmarks største bilfestival vil der både være dækafbrændinger, ræs, kåring af Danmarks flotteste bil og forskellige shows med blandt andet bilvask på i parken.

Men når så mange mennesker samles, er politiet også til stede for at sikre, at alt foregår stille og roligt i hyggelige omgivelser.

Men Syd- og Sønderjyllands Politi kommer også til at kontrollere flere områder, når festivalen skydes i gang. Det oplyser politiinspektøren til jv.dk

LÆS OGSÅ: BØDEREGN OVER OMSTRIDT ARRANGEMENT: 466 SIGTELSER PÅ FÅ DAGE

– Vi er i god dialog med arrangørerne og vil gøre vores til at det bliver en festlig og fornøjelig begivenhed. Vi regner med, at deltagerne møder op i lovlige køretøjer og overholder hastighedsgrænserne, men vi vil være i området hele weekenden for at sørge for trafiksikkerheden. Vi gennemfører kontroller for at sikre, at der ikke er køretøjer i området, der kan være til fare i trafikken, ligesom vi også vil gennemføre hastighedskontroller, siger politiinspektør Tage Jehn til jv.dk.

LÆS OGSÅ: MISS DHB 2022 ER FUNDET!

Udover disse kontroller er der også sat telt op for at skærme politiet for vind og vejr, så de kan tjekke, om de mange bilejere også har styr på papirer og køretøj.