Knivstikkeri i Ringsted

Der er sent fredag eftermiddag sket et knivstikkeri på Søgade i Ringsted, som har fået politiet til at afspærre en del af midtbyen.

“Vi er i fuld gang med at sikre spor. Derfor vil vi være massivt til stede i de kommende timer,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Boye Rasmussen, til sn.dk

Vagtchefen tilføjer, at politiet har en formodning om, hvem de skal lede efter.

Han kan ikke sige noget om ofrets tilstand.