Overgravet gasledning giver lang kø

Der er torsdag eftermiddag lang kø på Kongevejen i Birkerød. Det skyldes en overgravet gasledning i krydset Skovrødvej/Birkerød Kongevej.

“Der er intet alvorligt i sagen. Anmeldelsen lød på gaslugt, og indsatslederen hos brandvæsenet fortæller os, at det skyldes, at en bygasledning er blevet gravet over. Den er ved at blive udbedret, og vi har forladt området,” siger Christian Illum, vagtchef, Nordsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Det er brandvæsenets arbejde på stedet, som har givet anledning til den lange kø. Men den er ved at blive kortere, melder politiet.