Død kvinde identificeret

Da man fandt Lissi den 23. december

Den døde kvinde, der blev fundet den 23. december på et grønt område ved Motelvej i Roskilde, er 80-årige Lissi, der har været forsvundet siden sommer

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Lissi forsvandt fra sit hjem den 17. august og var ikke set siden.

‘Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i forbindelse med fundet af kvinden en kriminalteknisk undersøgelse på stedet, men der er intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er ikke til at sige, hvor længe Lissi har befundet sig på stedet, hvor hun blev fundet, forklarer politiet.

SE OGSÅ: FORSVUNDET I OVER TO MÅNEDER: FORLOD SIT HJEM OG VENDTE ALDRIG RETUR

Siden Lissi forsvandt har man foretaget en intens eftersøgning af hende. Politiet har sammen med frivillige af flere omgange søgt efter hende ved hjælp af droner, hunde og lignende.

‘Politiet vil gerne takke alle, der har hjulpet eftersøgningen ved at se efter Lissi, når de har færdes i Roskilde, eller som har delt efterlysningen via sociale medier og opslag rundt om i byen,’ skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

De pårørende er underrettet.

Da man fandt Lissi den 23. december
Da man fandt Lissi den 23. december
Da man fandt Lissi den 23. december
Da man fandt Lissi den 23. december
Da man fandt Lissi den 23. december