Det her er andet afsnit af Presse-fotos.dks historie om narkobetjenten, undercoveragenten og lejesoldaten Rene Dahl Andersen. Hvis du ikke allerede har gjort det, anbefaler vi, at du først læser første udgave her: Alibaba-røverne kommer: Pludselig stirrede Rene ind geværløbet på et stort, tagmonteret maskingevær
Rene og F-16 fortsætter arbejdet i Irak. De sidste penge skal tjenes, så de efterfølgende kan rejse til Asien.
Op til turen til Irak havde de egentlig i første omgang besluttet at rejse direkte til østen på slap-af-ferie. Men det ændrede sig.
”Vi ville faktisk bare have rejst direkte til Asien for at nyde livet, men vi blev enige om, det var en dum ide at tage af sted og komme hjem med rejsegæld og ingen penge. Så vi tog til Irak for at tjene penge først, som vi kunne rejse for bagefter,” siger Rene.
Og hvor dumt det end lyder, så endte valget om at sige ja til verdens farligste job i Irak måske med at redde de to unge mænds liv.
”14 dage efter vi har siddet og fået et stort maskingevær rettet direkte mod os, sidder vi anden juledag og spiser aftensmad foran BBC med maskinpistoler og skudsikreveste. Her kommer det frem, at en stor tsunami har ramt i Asien og særligt omkring Similan-øerne, hvor vi havde planlagt at rejse hen. Mange er taget af sted på ferie i flip-flops og badeshorts, og så bliver familier bare flået fra hinanden, mens vi sidder her i fuld udrustning og bare kigger på hinanden,” fortæller Rene.
”Sandsynligheden havde været meget stor for, at vi havde været blandt de dræbte i de bølger der, og nu endte det med at redde os, at vi tog af sted til en krigszone i Irak. Det må være skæbnen, tænker jeg bare.”
Rene og F-16 bliver i Irak i tre måneder, hvor de ryger ud i en række voldsomme eskorter og andre vilde episoder, som du kan læse om i hans bøger.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Da de atter er i Danmark, fortsætter Rene som narkobetjent i uropatruljen. Men tiden i krigszonen i Irak sidder stadig i ham. Ikke som man normalt vil tro, at sådan en tur i en kamp for sit liv måske vil gøre. Nej, med Rene er det lidt anderledes.
De intense oplevelser og de store doser adrenalin får nemlig Rene til at tage for let på sit politiarbejde, siger han selv.
For hvor ufarligt er det lige at stå og skulle hamre døren ind til en pusher for at pågribe ham i forhold til at blive sigtet i hovedet med et stort maskingevær en nat i Irak?
Måske vand i det forhold – men det kan stadig ende galt, og det oplever Rene hurtigt.
”Kort efter vi er hjemme, står jeg med min makker og skal slå døren ind til en pushers lejlighed. Han er en ældre en, så vi er kun to. Da vi står der uden for døren, kan vi høre, han er hjemme. Men jeg er helt upåvirket. Jeg står der med 40 i puls og kunne ikke være mere ligeglad med, at vi om lidt skal hamre døren ind og få ham ned,” siger Rene.
”Vi får døren slået ind. Jeg møder ham hurtigt i entreen, hvor jeg griber fat i kragen på ham, får ham ned, så vi tomler rundt, ind i stuen i en sofa, hvor jeg pludselig kan høre noget klingen.”
Rene ser en stor dolk ligge på trægulvet. Helt stille. En dolk, som pusheren har haft i hånden, mens de to har sloges, har lige ramt gulvet i lejligheden.
”Jeg var alt for uopmærksom og følte mig uovervindelig, fordi jeg lige havde været i en krigszone. Det her var jo vand i forhold til, hvad jeg havde oplevet der. Normalt som betjent ser man altid på modpartens hænder først. Det er her, at personen kan have våben. Men jeg skænkede det ikke en tanke,” siger Rene.
Pusheren har ikke stukket Rene. Han har i kampens hede besindet sig og ladet kniven falde til gulvet i stedet for at sætte den fast i maven på den 50-årige betjent.
”Han kunne lige så godt have stukket den der i mig:”
”Jeg spurgte ham bagefter, hvorfor han ikke gjorde det – og hvad det var til for. Han havde taget kniven, fordi han troede, vi var andre pushere, der ville rulle ham. Men han trak sig, da han så, det var politiet. Hvis vi var pushere, der var kommet ind, havde han hugget kniven i os,” fortæller Rene og tilføjer helt til sidst efter en lang samtale på Presse-fotos.dks redaktion:
”Jeg fortalte ham, at jeg var glad for, han ikke stak mig. Når kampen er slut, kan man lige så godt vende tilbage og være høflige. Sådan er det med de fleste banditter – man snakker høfligt til hinanden, når der er kommet ro på.”
Historierne i disse artikler er blot en dråbe i et stort hav af vanvittige og anderledes oplevelser, som Rene Dahl Andersen har været igennem. Hvis du er sulten på mere, er hans spritnye bog ’Helhjertet’ udkommet den 13. oktober. Den kan du købe på hans hjemmeside renedahlandersen.dk, hvor du også kan bestille ham ud til et foredrag.
SE OGSÅ: MARLENES VILDESTE ‘LUDER’-HISTORIER: ‘HAN LAVEDE COCKTAILS OG SAFT UD AF SPERMEN’
