
Københavns Politi skriver på Twitter, at de har anholdt en person i forbindelse med skyderiet ved indkøbscentret Field’s søndag aften.
“En person er anholdt i forbindelse med skyderiet i Fields. Vi har fornuværende ikke mulighed for at fortælle mere om vedkommendes identitet. Vi er massivt tilstede i Fields og arbejder på at danne os et overblik. Vi opdaterer her, så snart vi kan,” skriver politiet.
Videre skriver de:
“Vi er fortsat massivt tilstede i Fields og arbejder på at sikre hele bygningen. Er man fortsat i Fields, så bliv hvor man er og afvent politiet.”
“Telefonnettet kan være belastet, så er du i Fields og kan du ikke komme igennem til dine pårørende, så send en sms til dem”
SE OGSÅ: BLOD, SVED OG TÅRER: STORT GALLERI AF HIDTIL USETE BILLEDER FRA FIELD’S-ANGREBET
Politiet indkalder desuden til pressebriefing kl. 20.45 om situationen.


