Forhøjet kolesterol er et udbredt og drilsk problem, der kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper – men du kan selv gøre en stor forskel.
Mange tror, at højt kolesterol kun er et problem for dem, der spiser meget fed mad, men sandheden er, at livsstil spiller en langt større rolle.
Her får du 5 videnskabeligt dokumenterede råd til, hvordan du nemt kan sænke dit kolesteroltal og samtidig forbedre din generelle sundhed.
Rådene er baseret på oplysninger fra Netdoktor.
1) Spis som ved Middelhavet
Middelhavskosten er en af de bedste måder at regulere kolesterol på. Den er rig på:
Sunde fedtstoffer fra olivenolie, nødder og fisk
Fibre fra frugt, grøntsager og bælgfrugter
Magert protein fra fisk og kylling
En undersøgelse fra 2020 viste ifølge Netdoktor, at personer, der skiftede fra typisk nordeuropæisk kost til middelhavskost, kunne sænke deres kolesteroltal på bare fire uger – uden at ændre på deres kalorieindtag eller træningsniveau.
2) Kend forskel på fedt – og undgå for højt kolesterol
Ikke alt fedt er skadeligt – men det er vigtigt at vide, hvilke typer du skal undgå.
Mættet fedt (findes i smør, fede mejeriprodukter og rødt kød) kan hæve det skadelige LDL-kolesterol
Umættet fedt (findes i avocado, olivenolie og fed fisk) kan derimod øge det gode HDL-kolesterol, som hjælper med at fjerne overskydende fedtstoffer fra blodet
3) Motion kan gøre en kæmpe forskel for kolesterol
At bevæge sig regelmæssigt er en af de mest effektive måder at få styr på dit kolesteroltal.
Fordele ved motion:
Øger det gode HDL-kolesterol
Sænker det skadelige LDL-kolesterol
Forbedrer blodcirkulationen og sænker risikoen for blodpropper
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør du være aktiv mindst 30 minutter om dagen – og gerne få pulsen op flere gange om ugen.
4) Kvit cigaretterne
Det kommer nok ikke som et chok, at det ville være en god idé at kvitte smøgerne.
Rygning skader ikke kun lungerne, men kan også hæve dit kolesteroltal.
Forskning viser, at rygere generelt har højere LDL-kolesterol og lavere HDL-kolesterol end ikke-rygere. Men den gode nyhed er, at kolesteroltallet falder markant, når man stopper med at ryge.
5) Drik alkohol med måde
Det kom nok ikke som et chok med cigaretterne, til gengæld er der en noget overraskende melding om alkohol.
Lidt alkohol – især rødvin – kan faktisk have en positiv effekt på dit kolesteroltal.
Små mængder alkohol:
Kan øge det gode HDL-kolesterol
Kan hjælpe med at sænke det skadelige LDL-kolesterol
Men for meget alkohol kan have den modsatte effekt og øge fedtindholdet i blodet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen maksimalt 10 genstande om ugen for voksne.