‘Wolt-bud’ går amok med hammer og isoleringskniv

Flere gerningsmænd er gået amok med en isoleringskniv og en hammer under et voldsomt overfald. Et overvågningskamera har fanget dele af hændelsen

Politiet deler onsdag formiddag videomateriale med offentligheden i håb om, at det kan føre til de pågældende gerningsmænds pågribelse.

Det sker i forbindelse med et voldsomt overfald i en lejlighed begået mod adressens mandlige ejer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af billedet, som politiet har delt

Overfaldet skete den 31. august 2024 omkring klokken 23.30 på Egøgade i Korsør, hvor flere gerningsmænd indfandt sig med en isoleringskniv og en hammer, som de slog offeret med.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

‘Politiet søger nu oplysninger om en mand, der beskrives som ca. 18-30 år gammel. Han havde ikke skæg, og han var iført en sort trøje/jakke, sorte bukser og sorte sko, ligesom han havde en sort taske med påskriften ”Wolt” i hvid skrift,’ lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Polit.

Du kan se den eftersøgte mand på billedet nederst.

På billedet er der vedhæftet et tidsstempel, der lyder på klokken 23.37. Da overvågningen er optaget i mørke, er farverne i kontrast.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.

Flere personer er onsdag gået amok med automatrifler på en metrostationen. En rystende overvågningsvideo deles nu. Den kan du se her.