En vild biljagt gennem byen er endt med en kollision, hvorefter en mand er flygtet fra stedet. Politiet er nu på jagt efter ham.
En patruljebil forsøgte at bringe en bil til standsning, men det resulterede i en biljagt gennem byen, som endte med en kollision.
En 28-årig mand havde ingen interesse i at tale med ordensmagten og derfor trådte han speederen i bund og ræsede ned ad flere veje og et stisystem.
På stisystemet blev flere hække påkørt, men det var ikke nok til at stoppe manden. Han fortsatte i høj fart, hvor han til sidst bragede ind i et helleanlæg.
Det skriver TV Midstvest.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Men selv kollisionen med helleanlægget var ikke nok til at stoppe flugten. Da bilen ikke kunne komme videre, hoppede manden ud og fortsatte flugten ved Arnborgvej i Skjern til fods.
Det fortæller Bjarne Askholm, der er leder af lokalpolitiet i Ringkøbing til mediet.
“Nu skal vi i gang med at finde ham, men det er en vi kender”, siger politikommissæren
Politiet har en stærk formodning om, at man snart finder frem til den 28-årige mand, da man både kender ham i forvejen og har fundet hans personlige ejendele i den smadrede bil.