En af de mænd, der er tiltalt i den vildeste voldtægtssag, som lige nu ryster hele England, er blevet identificeret som en ledende ambulanceredder, oplyser BT
Sagen omhandler en mand i 60’erne, der ifølge anklagemyndigheden, i op mod 20 år, skulle have bedøvet sin egen hustru for derefter at udsætte hende for grove seksuelle overgreb.
Men sagen stopper ikke der.
Ifølge efterforskningen skal manden igennem flere år have inviteret andre mænd til at deltage i voldtægterne, mens kvinden lå bevidstløs og intetanende.
I alt er 14 mænd nu tiltalt i sagen, som af flere medier beskrives som en af de mest rystende sager i nyere britisk historie.
Nu er det kommet frem, at en af de tiltalte i sagen, som har deltaget i voldtægterne, er en ledende ambulanceredder.
Derudover nævnes også en tidligere fodboldklubchef.
Kvinden ægtemand, er sigtet for hele 48 forhold, herunder flere voldtægter, seksuelle overgreb og deling af intime billeder.
Flere af overgrebene skal ifølge anklagemyndigheden være foregået sammen med andre mænd.
De øvrige tiltalte i sagen er i alderen mellem 28 og 73 år gamle, men flere af deres identiteter er fortsat hemmeligholdt af myndighederne.
Sagen har sendt chokbølger gennem Storbritannien, især fordi at flere af personerne sidder i betroede stillinger