Politiet efterlyser nu to gerningsmænd bag et røveri mod en smykkeforretning. Medier oplyser, at personale fik sat en pistol for panden
En bevæbnet røver, der menes af være mellem 40 og 50 år samt en anden røver, der menes af være mellem 20 og 40 år, efterlyses onsdag eftermiddag af Nordsjællands Politi.
Politiet oplyser, at de efterlyste står bag et groft og væbnet røveri af en smykkeforretning onsdag klokken 12.53.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Røveriet er ifølge Netavisen Gribskov begået mod Haagensen Smykker, der ligger på Vestergade i Helsinge.
Ifølge mediet fik to ansatte sat en pistol for panden i baglokalet under røveriet.
I forbindelse med efterforskningen af sagen har politiet delt overvågningsmarteriale fra smykkeforretningen.
Røverne slap afsted med adskillige smykke.
Nordsjællands Politi oplyser, at de to mænd skal være flygtet ad Gadekærvej og videre ad Kirkegade.
Mændene beskrives som:
A: mand, lys i huden, 40-50 år, grå hue, sort dynkakke, grå arbejdshandsker, bevæbnet.
B: mand, lys i huden, 20-40 år, blå bandana, blå jakke m. lynlås, brun grøn hættetrøje, arbejdshandsker.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.