Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger har en fisker fundet en livløs person, som menes at have taget livet af sig selv. En større udrykning er ankommet til stedet.
En fisker har onsdag middag ved 12-tiden fået sit livs chok, da han har set en livløs person drive rundt i vandet.
‘Ved søbadet, fundet af fisker cirka 30 meter ude,’ lyder det i den indledende anmeldelse til brandvæsenet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fundet af den livløse person er sket ved Dragør Søbad tæt på Batterivej ved Dragør Fort på Amager.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet bekræfter, at både akutlægebil, ambulance, politi og brandvæsen er fremme.
Senere oplyser også Københavns Politi også, at en fisker i waders har fundet den livløse person.
“Personen er død. Vi skal tale med lystfiskeren, som har haft visuel kontakt til den livløse person,” siger vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen til B.T..
Politiet mener ikke, at der er tale om en ulykke, men om en ‘tragisk drukneulykke,’ lyder det. Dermed vurderes det altså også, at der umiddelbart ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.
Anmeldelsen om forholdet er modtaget klokken 12.02.
Presse-fotos.dk følger sagen …