Kvinde frygtede for sit liv: “Hvis du er mig utro, så slår jeg dig ihjel. Så ender du i kummefryseren”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En grov og voldsom sag starter fredag ved Københavns Byret, hvor en 35-årig mand skal for en dommer. Manden er tiltalt for en lang række tilfælde, der blandt andet omhandler vold, voldtægt, og grov manipulerende adfærd overfor hans ekskæreste.

En højst ubehagelig retssag får sin begyndelse fredag.

En 35-årig mand er tiltalt for blandt andet trusler, vold, mishandling og voldtægt mod sin ekskæreste i perioden juni 2024 og frem til 1. januar 2026

Det fremgår af et anklageskrift, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Københavns Byret, Arkivfoto.
Se også
Kvindelig pensionist voldtaget og dræbt: Fundet nøgen i skov
Se også
I fire år gennemlevede tre små søskende et ustoppeligt blodigt mareridt

I det detaljerede anklageskrift fremgår det, at den 35-årige mand fem gange i løbet af deres forhold, har udsat sin tidligere partner for grov vold, hvor han har tildelt ekskæresten knytnæveslag, spark, kraftige skub, og kradsen i munden.

Derudover har han også flere gange revet hende i håret, og i en af episoderne slog hun hovedet ind i et tv og en sengekant på et hotelværelse, som han senere nægtede hende at forlade for at søge hjælp.

Alle forhold og tiltalepunkter af anklageskriftet fremgår ikke af denne artikel, men Presse-fotos.dk fremhæver nogle af de uhyggeligheder, som den 35-årige mand er tiltalt for.

Et nedværdigende og krænkende forhold

Anklageskriftet vidner om et forhold, hvor psykisk vold og manipulation har været dagligdag.

I perioden fra juni 2024 og frem til 1. januar 2026, hvor parret var kærester og senere boede på samme adresse, er kvinden blevet udsat for nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd.

Den nu 35-årige mand har, ifølge anklageskriftet, været i kontrol over kvindens sociale liv, samt overvåget hende.

Kvinden blev udsat for et følelsesmæssigt ukontrollerbart reaktionsmønster fra manden, hvor han gentagne gange kaldte hende skældsord, og benægtede den vold hun blev udsat for, hvilket fik kvinden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse.

Manden forlangte, at kvinden stod for det huslige arbejde, blot for efterfølgende at kritisere det.

Hændelserne resulterede også i, at manden frarøvede kvindens nattesøvn. Han truede også kvinden med at sende billeder og videoer af hende, hvor hun blandt andet græd og i et andet tilfælde, hvor hun var seksuelt sammen med en anden person.

Gentagne gange har manden også, ifølge anklageskriftet, udtalt til kvinde:

“Hvis du er mig utro, så slår jeg dig ihjel. Så ender du i kummefryseren”.

Gav ikke samtykke

Den 35-årige mand er også tiltalt i to tilfælde for at voldtage kvinden, da kvinden ikke gav samtykke til samleje.

I det ene af tilfældene nægtede kvinden at have samleje, da manden var for beruset. Manden ventede derfor til kvinden var faldet i søvn, og voldtog efterfølgende kvinden.

Retssagen starter fredag den 11. september i Københavns Byret, men kører over flere retsdage.

Den 35-årige mand er tiltalt med påstand om fængselsstraf.

Der tages forbehold for påstand om erstatning.

Der nedlægges påstand om konfiskation af to iPhones.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med den 35-årige mands advokat, Martin Cumberland, der fortæller, at der afsat fem retsdage, og der derfor tidligst falder dom i sagen den 7. oktober.

Han oplyser også, at den 35-årige mand nægter sig skyldig i de væsentligste punkter af anklageskriftet.

Annonce
Annonce
Annonce