Her er det stjernespækkede cast til stor H.C. Andersen-film

Både foran og bag kameraet er den nye Zentropa-producerede storfilm ‘Mit livs eventyr’ fyldt med stjernenavne.

Her den nyeste:
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I starten af året kom det frem, at stjerneduoen af Nikolaj Arcel og Anders Thomas Jensen sammen skulle formidle H.C. Andersens livshistorie på det store lærred – med førstnævnte som instruktør.

Under filmfestivalen i Cannes blev det yderligere røbet, at det unge talent Casper Kjær Jensen ville indtage rollen som danmarkshistoriens største forfatter.

Og nu kan filmselskabet Zentropa så løfte sløret for resten af det stjernespækkede cast.

Det sker i en pressemeddelelse torsdag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nikolaj Lie Kaas har netop modtaget Årets Hæderspris ved SVEND Prisen. Nu er han castet i ‘Mit livs eventyr’. Arkivfoto.

Ung H.C. Andersen kan få sit gennembrud

I filmen ‘Mit livs eventyr’ følger vi en ung H.C. Andersen, der flytter til København i håb om at skabe sig et navn i byens kulørte og pulserende kulturliv.

Casper Kjær Jensen har tidligere haft roller i film som ‘Skyggen i mit øje’ og ‘Nattevagten – Dæmoner går i arv’.

Men med rollen som den store forfatter kan han meget vel få sit folkelige gennembrud.

Og han har da også stærke kræfter rundt om sig – både foran og bag ved kammeraet.

‘Mit livs eventyr’ er nemlig instrueret af Nikolaj Arcel, der tidligere har instrueret film som ‘En kongelig affære’ og ‘Bastarden’.

Sidstnævnte skrev han blandt andre i samarbejde med Anders Thomas Jensen, der er kendt for film som ‘Blinkende lygter’ og ‘Den sidste viking’.

Det er også de to, der har skrevet manuskriptet til ‘Mit livs eventyr’.

Store talenter og stjernenavne

Foran kameraet skal en lang række stjernenavne føre duoens manuskript ud i virkeligheden.

Det er blandt andre Nikolaj Lie Kaas i rollen som dramatikeren Ludvig Heiberg og Ulrich Thomsen i rollen som Jonas Collin – faren til H.C. Andersens nære ven Edvard Collin, der i øvrigt spilles af stortalentet Clint Ruben.

Søsteren Louise Collin spilles af Josephine Højberg – der blev kendt i rollen som nissepigen Tinka – mens David Dencik også er på rollelisten som anmelderen Molbech.

Hovedcastets to sidste medlemmer er de unge stjernespirer Clara Dessau og Anna Søgaard Frandsen, der henholdsvis portrætterer den ombejlede skuespiller Johanne Luise Heiberg og Edvard Collins veninde Henriette.

‘Mit livs eventyr’ får dansk biografpremiere i efteråret 2027.

Annonce
Annonce
Annonce