Onsdag eftermiddag er flere brandkøretøjer rykket ud til en virksomhed, da der er kommet melding om gaslugt i en bygning.
Mindst tre brandkøretøjer er rykket ud tidligt onsdag eftermiddag, hvor man er i gang med at undersøge adressen.
Ved ankomsten til stedet er bygningen blevet undersøgt for at sikre, at der ikke er nogen fare for personer i området.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Beredskabet har været på adressen i kort tid og undersøgelserne er fortsat i gang på Graham Bells Vej i Århus.
Hvad der har udløst alarmopkaldet er endnu uvist, men der er styr på situationen.



