Flere brandbiler og politibiler er rykket ud til Tivoli i København, efter 1-1-2 har modtaget et alarmopkald fra forlystelsesparken
Torsdag klokken 13.41 er Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab rykket ud til Tivoli ved Tietgensgade i København.
Det sker ifølge Presse-fotos.dks udsendte, fordi en automatisk brandalarm er aktiveret.
Fremme på stedet blev brandvæsenets røgdykkere indsat, da der hurtigt kunne konstateres brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vagtchefen ved Københavns Politi bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at der har været brand.
“Der har været en mindre brand i en af restauranterne derinde, men der er slukket igen,” siger politiet til mediet.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at der ikke er tydelige tegn på brand set ude fra, og at beredskabet forholdsvis hurtigt kunne forlade stedet igen.
I forbindelse med branden var krydset mellem H. C. Andersens Boulevard spærret på strækningen fra Vesterbrogade til Tietgensgade.
Der er åbnet op igen.


