En ny rapport viser ifølge Miljøministeriet, at den frivillige indsats mod ukrudt, sygdomme og skadedyr ikke har været tilstrækkelig.
Landbruget skal blive bedre til at forebygge ukrudt, sygdomme og skadedyr, før pesticider bliver nødvendige.
Det mener miljøminister Maria Reumert Gjerding efter en ny rapport om integreret plantebeskyttelse, også kaldet IPM.
Metoden handler blandt andet om at skifte mellem afgrøder, vælge modstandsdygtige sorter og holde øje med markerne, så der kun sprøjtes, når det er nødvendigt.
Ifølge rapporten fra SEGES Innovation, som er udarbejdet for Miljøstyrelsen, bliver IPM dog ikke brugt godt nok. Den frivillige indsats har heller ikke sikret tilstrækkelig forebyggelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Det konventionelle landbrug skal forebygge problemerne i marken, før pesticider bliver nødvendige. Det kræver både viden, planlægning og den rigtige rådgivning. I dag fylder den langsigtede forebyggelse ikke nok, og det skal landbruget gøre bedre. Igen ser det ud til, at det er frivilligheden, som står i vejen. Derfor vil jeg tage rapportens konklusioner med ind i de kommende forhandlinger om en ny pesticidstrategi’ siger miljøminister Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.
Rapporten viser også, at rådgiverne bruger meget tid på administrative opgaver og derfor har mindre tid til rådgivning ude på bedrifterne.
Blandt forslagene er at styrke rådgivernes kompetencer, give dem mere tid i marken og samle viden om forebyggelse i en digital værktøjskasse.
Partierne bag Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 skal nu forhandle om en ny strategi, der skal gælde fra 2027.
