Tragedie på populært skisted: Ung kvinde fundet død på skibakke

En ung kvinde har mistet livet under en skiferie. Redningsfolkene kæmpede længe med at genoplive kvinden, men måtte opgive, da hendes liv ikke stod til at redde.

Redningsmandskabet hastede ud den 2. februar, da man fik melding om en kvinde, som lå bevidstløs i sneen på en blå bakke.

Ved ankomsten til bakken i franske Val Thorens fandt redningsmandskabet kvinden, som var faldet. Der blev givet førstehjælp indtil redningshelikopteren nåede frem, hvorefter den blot 21-årige kvinde blev fløjet til sygehuset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Kort efter kunne hospitalspersonalet meddele, at den unge kvinde var afgået ved døden.

Det skriver det franske medie Francebleu.

Manageren på skistedet, Benjamin Blanc, fortæller til mediet, at sneen var blød og vejrforholdene var også gode, da kvinden faldt. Det er derfor ikke til at vide, hvordan det kunne så galt.

Der skal nu undersøges, hvad der er gået forud for den tragiske hændelse.

I en anden tragisk hændelse har en norsk kvinde og hendes danske kæreste mistet livet. Politiet efterforsker hændelsen som drab og selvmord.