Tobias Rahim udsat for grim oplevelse: ‘Små l*derbørn!’

Musikstjernen Tobias Rahim har været ude for en uhyggelig oplevelse, fortæller han nu i en story på Instagram. Se billeder nederst

Det er et grimt syn, som manden bag super hits som ‘Stor Mand’ og ‘Flyvende Faduma’ – Tobias Rahim – torsdag formiddag kom ud til, da han skulle ud for at køre i sin bil.

Det viser den 35-årige stjerne i en story på sin Instagram-profil.

“I har bare givet mig et ekstra soltag – et sted, hvor vinden kommer ind og kilder mig lidt og minder mig om alt det smukke her i livet,” siger Tobias Rahim i den pågældende video.

Det var synet af en smadret bil, som Tobias Rahim kom ud til. I løbet af natten har køretøjet nemlig fået smadret ruderne og er blevet brudt ind i.

På videoen viser han den smadrede bil frem og fortæller, at det ikke kommer til at sende ham ud af kurs.

“Det kan ikke ødelægge min dag,” siger Tobias Rahim efterfulgt af en lidt bitter konstatering.

‘Små luderbørn.’

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Tobias Rahims manager Linus Ditzel, men hun har afvist at gå i detaljer.

21 personer er blevet bragt på hospitalet efter en voldsom massepåkørsel i København. Nu er politiet ude med den nyeste udvikling i sagen.

Her ses den ødelagte bil – Foto: Tobias Rahim
Her ses den ødelagte bil – Foto: Tobias Rahim