Stjernetræner kaldte modstandere for ‘hoppende aber’: Her er straffen

Fenerbahce-træner José Mourinho er torsdag blevet idømt en karantæne på fire kampe i tyrkisk fodbold.

Det sker, efter at portugiseren efter mandagens topopgør mod Galatasaray udtalte, at modstanderholdets spillere og trænere havde “hoppet op og ned som aber” på bænken.

Derudover havde Mourinho efter kampen gentaget en kritik af tyrkiske dommere.

Fenerbahce havde hårdt brug for en sejr i mandagens opgør mod Istanbul-rivalen, men opgøret sluttede 0-0.

Galatasaray topper ligaen med 64 point, mens Fenerbahce har seks point færre på andenpladsen.

Med et hul op til Galatasaray på førstepladsen og uden Mourinho på bænken i de næste fire kampe, bliver det svært for Fenerbahce at hente mesterskabet.

Det Tyrkiske Fodboldforbund har ud over karantænen givet den 62-årige portugiser en bøde på 40.000 euro svarende til 300.000 kroner.

Galatasaray truede efter kampen med at klage over José Mourinho til både Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

– Siden Mourinho kom til som træner i Tyrkiet, er Fenerbahce-træneren gentagne gange kommet med nedsættende kommentarer, der er direkte rettet mod det tyrkiske folk, lød det i en udtalelse fra Galatasaray.

José Mourinho har stået i spidsen for Fenerbahce siden juni 2024.

Han fik sit gennembrud i Porto og har efterfølgende blandt andet været træner i Chelsea, Real Madrid og Manchester United.

En af de mest almindelige vaner i køkkenet er at hænge sin karklud på vandhanen. Det kan være en ren bakteriebombe. Her er, hvad du bør gøre i stedet.