Simon Kjær scorer topjob

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere landsholdsanfører Simon Kjær har nu scoret et topjob, efter han har meldt sit fuldstændige stop for sin fodboldkarriere

– Personligt er det en gave at vende hjem og give noget tilbage til den klub, hvor det hele startede for mig, siger Simon Kjær til klubbens hjemmeside.

– Professionelt ser jeg en spændende udfordring i bestyrelsesarbejdet og at være med til at udvikle FCM.

Den tidligere landsholdsanfører Simon Kjær træder ind i FC Midtjyllands bestyrelse.

Det blev besluttet på en generalforsamling mandag, oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside.

– FC Midtjylland hjalp mig med at vokse som spiller og menneske – og nu vil jeg gerne hjælpe FCM med at vokse. Ikke mindst i international topfodbold, hvor jeg har haft min karriere.

Ud over 35-årige Simon Kjær blev den 54-årige hospitalsdirektør Tina Ebler også valgt ind i FCM-bestyrelsen.

/ritzau/

Annonce

Annonce