Der er godt gang i Randers’ gader inden Superligakampen mellem Randers og AGF fløjtes i gang klokken 16.00.
“Der bliver kastet kanonslag nu.”
Sådan lyder det torsdag eftermiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der følger de mange fremmødte fans inden kampstart.
Grundet påsken spilles Superligaens kampe nemlig allerede i midtugen.
Og det gælder altså også det østjyske derby, hvor Randers tager imod AGF.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vores udsendte fortæller yderligere, at politiet er talstærkt til stede i Randers midtby, hvor mange fans befinder sig inden de går mod Cepheus Park Randers.
Billeder fra stedet viser både hvid og blå røg fylde de randrusianske gader.
Hjemmeholdet indtager inden kampen Superligaens femte plads i mesterskabsspillet.
Fjerdepladsen indtages af AGF, der med 40 point har et topointsforspring ned til de østjyske rivaler.
Du kan se flere billeder under linket.





