Remee skal i retten: Kan få store konsekvenser

Hitmageren og klubkongen Remee skal en tur i retten, hvilket kan ende med at få store konsekvenser for ham.

Den tidligere X Factor dommer Remee er både en succesfuld forretningsmand og musiker.

For tiden er det dog helt andre ting hitmageren og klubkongen bliver sat i forbindelse med.

Københavns Politi er nemlig ude efter S.O.A.P.-produceren, efter en hændelse i hans store BMW, der kan ende med at have store konsekvenser for ham.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det beskriver Se og Hør, der har fået aktindsigt i det anklageskrift, der kan ende med at fælde Remee.

Her mener anklagemyndigheden ved politikredsen, at den 50-årige altmuligmand kørte lige lovlig for hurtigt i sin bil.

Det er endt med en tiltale efter han, ifølge politiet, ikke skulle have kørt langsommeren end 80 kilometer i timen på Nordhavnsvej i København.

Hvis retten finder det bevist, kan det ende med at være en rodet omgang for Remee. Hastighedsgrænsen på strækningen er nemlig 60 kilometer i timen.

Det vil altså sige, at han skulle have kørt mere end 30 procent for hurtigt, hvilket kan ende med at koste ham kørekortet.

Kan få frataget føreretten ubetinget

Mediet beskriver, at sagens anklageskrift også påviser en tidligere betinget fratagelse af førerretten.

Ifølge politiet har Remee nu begået et lignende lovbrud i prøvetiden, hvorfor anklagemyndigheden vil fratage ham førerretten ubetinget.

På godt gammelt dansk betyder det, at han skal skal tage kørekort igen, hvis Københavns Byret ender med at dømme ham.

Sagen bliver afgjort i byretten til marts.

Se og Hør oplyser slutteligt, at man flere gange har forsøgt at få en kommentar fra sagens omdrejningspunkt – dog uden held.

Det tidligere Citybois-medlem Anthon Edwards har tirsdag meldt ud, at ‘Akt 1’ af hans første album udkommer på fredag. Men har en af tidens største producere og DJ’s virkelig produceret et nummer til ‘damejagteren’?