Voldtægtsforsøg! Politiet efterlyser gerningsmand

Politiet efterlyser en gerningsmand til et voldtægtsforsøg i sidste uge.

Københavns Vestegns Politi skriver i en pressemeddelelse:

“Københavns Vestegn Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en mand, som er mistænkt for at have forsøgt at voldtage en 22-årig kvinde fredag aften den 14. juli i Albertslund.


Manden er mistænkt for at have forsøgt at voldtage kvinden, da hun kom gående ud for Roskildevej 10 kl. ca. 2115. Under voldtægtsforsøget havde kvinden kontakt på telefon med en mandlig ven, som ankom til stedet kort efter. Derefter flygtede gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrive således:

Mand, 20-25 år, ikke dansk af udseende, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, spidst ansigt, spids næse, brune øjne, skægstubbe, buskede øjenbryn, iført omvendt kasket, mørk hættetrøje, mørke cowboybukser og sorte sko. Han talte dansk med accent.


Manden kørte på en mørk damecykel med en durum el.lign. indpakket i sølvpapir på bagagebæreret.

Som del af efterforskningen har politiet gennemgået optagelser fra flere forskellige overvågningskameraer i området. På et af dem kan man se den mistænkte mand cykle væk fra gerningsstedet i vestlig retning.


Du kan se overvågningsvideo på vores Facebook-side:

”Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere manden, som vi mistænker for voldtægtsforsøget”, siger politikommissær Rikke Thestrup. 

København Vestegns Politi kan kontaktes hele døgnet på 43861448.”

Opdatering mandag 24/7: Politiet har fjernet efterlysningen.