Vold, anholdelser, drugging og højt humør: Sådan forløb Aalborg Karneval

Årets Aalborg Karneval bød på lidt af det hele. Det startede med høj sol og højt humør for den kæmpe menneskemængde, der var klar til at feste igennem. Politiet var naturligvis også på plads og gennem hele festen opdaterede Nordjyllands Politi med flere pressemeddelelser.

Nu er karnevallet slut og politiet har gjort status for sidste gang.

Alt i alt en rolig og hyggelig fest, men politiet nåede alligevel ud til personer, der er blevet taget med euforiserende stoffer til eget forbrug. Ni personer er også blevet anholdt ved karnevallet, da de har overtrådt ordensbekendtgørelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SE FOTOS: FÆRGE FRA NORGE KOLLIDERER I HIRTSHALS OG MÅ AFLYSE TURE

Og en sag om blufærdighedskrænkelse er blevet noteret i politiets blok over hændelser ved karnevalet. Denne sag har dog vist sig at handle om ‘anden seksuel omgang end samleje’, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Der er flere efterforskninger i gang, som blandt andet handler om voldtægt, drugging og vold, og videre efterforskning pågår også i disse sager, fortæller vicepolitiinspektør Sune Myrup.

‘Pas godt på jer selv og hinanden, og kom sikkert hjem’, slutter vicepolitiinspektøren.