Villavej afspærret efter brand i hus

Onsdag aften er brandvæsnet fortsat til stede på Adelgade i den vestjyske by Lihme, som hører til Skive Kommune. Her er der udbrudt kraftig brand i et hus og brandvæsnet har arbejdet på stedet i flere timer.

Anmeldelsen om branden indløb klokke 16.51, men klokken 21.24 er mandskabet fortsat i gang med at arbejde på villavejen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STOR POLITIAKTION: PERSON FUNDET DØD I HUS

Vejen er spærret omkring huset og beredskabet har hejst stigen op til taget, som har taget store skader. Det meste af taget er brændt, men der er umiddelbart udelukkende materielle skader i forbindelse med branden.

Det er endnu uvist, hvor lang tid det vil tage, før brandvæsnet har afsluttet sit arbejde på villavejen.