08. jun. 2023 - 15:12

Vej helt spærret efter uheld med alvorlig personskade



Københavnsvej i Køge er torsdag eftermiddag spærret efter et færdselsuheld med alvorlig personskade.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie Twitter.

Annonce

– Københavnsvej vil derfor være helt spærret i en periode, mellem Egedesvej og Ølsemaglevej. Find alternativ rute, lyder det fra politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIAKTION I KØBENHAVNSK BOLIGKVARTER

Kommunikationsafdelingen hos politikredsen uddyber over for Ritzau, at det er en mandlig chauffør i en varebil, som er kørt galt.

Han har mistet kontrollen med sin bil og påkørt en parkeret bil i egen vejbane. Derefter er han kommet over i den modsatte vejbane og har strejfet en modkørende.

Annonce

Politiet kan for nuværende ikke sige, hvad der er gået forud for ulykken. Det skal en bilinspektør forsøge at klarlægge.

Ifølge kommunikationsafdelingen blev ulykken anmeldt klokken 14.17, og umiddelbart er det formodningen, at vejen vil være spærret indtil omkring klokken 16 torsdag



ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER