Der kommer store mængder af regn ned natten til onsdag og onsdag morgen. Faktisk er der risiko for skybrud.
DMI skriver på instituttets hjemmeside, at et frontsystem, der i løbet af natten og onsdag formiddag bevæger sig op over landet fra syd, forventes at give store mængder regn i den sydøstlige del af landet, hvor fronten ser ud til at blive mest aktiv.
Nedbørsområdet når frem til Bornholm først på morgenen.
Der kan være store lokale forskelle på nedbørens mængde. Nogle kan få 2-10 mm, mens andre lokalt kan få 25-35 mm.
DMI opfordrer samtidig til at være opmærksom på lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb.
Der er udsigt til opklaring senere onsdag.