Obs: Den 13-årige pige er nu fundet, derfor har Presse-fotos.dk fjernet billedet af pigen fra artiklen.
En 13-årig ukrainsk pige er mandag eftermiddag forsvundet fra sit hjem i Randers. Hun har nu været forsvundet i 29 timer
Østjyllands Politi efterlyser tirsdag aften pigen Mariana, der er 13 år og fra Ukraine.
Hun er gået fra sit hjem på Nordostvej i Randers mandag klokken 15.40 og er ikke set siden, oplyser politiet.
“Vi kan ikke finde hende, og de metoder, vi nu engang normalt har, dem har vi udtømt for nuværende,” siger vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau til Ritzaus Bureau.
“Derfor vil vi meget gerne høre fra måske noget netværk – måske andre ukrainere eller etniske danskere, der kender hende. Hvis vi kan få nogle oplysninger, vil det være rigtig fint.”
Mariana beskrives som:
- Pige
- 13 år
- 135 til 140 centimeter høj
- Slank
- Kort til mellemblond hår
- Iført blå jakke, blå bukser og lyserøde sko
Hvis du har oplysninger om Marianas forsvinden, eller hvis du ser pigen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.
SE OGSÅ: FIRE TEENAGERE SMIDT I FÆNGSEL FOR VOLDSOMT OVERFALD PÅ MINDREÅRIG
OPDATERING:
Den 13-årige pige er nu fundet i god behold og bragt tilbage til sin familie.
Politiet takker for de henvendelser, de har modtaget.
Presse-fotos.dk fjerner pigens billede fra artiklen.