Uhyggelige hændelser ryster kollegie på Amager

Et kolliegie i København har i den seneste tid oplevet en række meget uhyggelige episoder – en gerningsmand er stadig på fri fod

Flere beboere på Øresundskollegiet, der ligger i den københavnske del af Amager, har over en længere periode kontaktet Københavns Politi, fordi de har været bekymret og bange.

Det sker efter en lang række episoder, og derfor har politiet ifølge B.T. i onsdags været til stede på kollegiet i forbindelse med et beboermøde.

Det bekræfter politikommissær Bjarke Alberts til mediet.

“Efter vi har modtaget flere henvendelser fra utrygge beboere på kollegiet, deltog vores nærbetjente onsdag aften i et velbesøgt møde på kollegiet. Her fik de unge fortalt os om deres oplevelser, og vi kan bekræfte, at vi den seneste tid har registreret flere sager, hvor en person har udøvet forskellige former for hærværk,” siger han.

Ifølge B.T.s oplysninger har beboere blandt andet oplevet, at der er blevet slået på deres værelsesdør midt om natten med en hammer.

Københavns Politi oplyser, at de har en bestemt person som mistænkt i sagen, men at politiet ikke forventer, at han er farlig.

Politiet er klar over, at de mange episoder skaber utrughed på kollegiet, og derfor er betjente også ekstra til stede i området, samtidig med der bliver ledt målrettet efter den mistænkte.

Personen, som politiet har i kikkerten, bor ikke på kollegiet.

Hvis man er i området og føler sig utryg, opfordrer Københavns Politi til, at man kontakter sin lokale ‘Din betjent’ på telefonnnummer 61 20 69 21.

Hvis der er akut fare, er det som altid 112.

En familiefar er blevet kørt ned og har mistet livet i en forfærdelig sag. Her riskiere en 22-årig narkobilist nu at blive udvist for at have ført køretøjet.

Illustrationsfoto