Uheld på Farøbroen: Helt spærret!

Der er fredag eftermiddag sket et færdselsuheld på Farøbroen, som har medført, at den er spærret.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på Twitter:

“I forbindelse med havareret bil på Farøbroen i nordgående retning holdt en af vores patruljevognen og spærrede 1. vognbane. Kort efter vores ankomst blev patruljevognen påkørt af en anden trafikant, som er kommet til skade. Alle øvrige er uskadte.”

Ligeledes på Twitter skriver P4 Trafik:

“Helt spærret på Farøbroerne på lavbroen i nordgående retning. Det skyldes et uheld, og der er p.t. ingen tidshorisont.”

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“E47, E55 fra Farø mod Køge Farøbroerne (Farø-Sjælland). Spærret, uheld, politi og redningsmandskab er på stedet, rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet kl. 14:45.”

Indtil videre ledes bilisterne over Nørre Alslev og Storstrømsbroen.

De berørte i færdselsuheldet er uskadte.