Lørdag aften er brandvæsnet blevet kaldt ud til et hotel, hvor der er gået brandalarm. Derfor er gæsterne blevet sendt ud i kulden, mens arbejdet står på.
Beredskabet er i gang med at undersøge bygningen og derfor må gæsterne vente med at komme ind.
Det er anden gang på kort tid, at brandvæsnet må ud til samme adresse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Omkring klokken 19.30 gik alarmen på Kannikkegade i det centrale Århus. Brandvæsnet rykkede ud og kunne kort efter køre fra stedet.
Blot en lille time senere lød sirenerne igen og brandvæsnet stod på adressen. Her måtte proceduren gentages og bygningen skulle undersøges.
Heller ikke denne gang var der fare for hverken bygning eller personer og derfor er brandvæsnet kørt fra stedet igen.