Tydelige flammer konstateret i kolonihaveforening

Brandvæsenet er netop rykket ud til en kolonihaveforening, efter der er modtaget alarmopkald fra en adresse

Brandvæsenet er tirsdag aften ved 19-tiden til stede i en kolonihaveforening på Mosevej i den fynske by Faaborg.

Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand på en adresse. Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der udbrudt brand i en form for skur på en kolonihavegrund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bygningen er fuldstændig udbrændt

Ved ankomst til stedet kunne brandfolk konstatere tydelige flammer i bygningen, og derfor blev røgdykkere hurtigt indsat for at foretage slukning.

Få minutter senere kunne situationen meldes under kontrol, og flammerne slukket.

Trods brandvæsenet indsats lykkedes det ikke at redde bygningen, der udbrændte fuldstændig. Til gengæld forhindrede brandfolkene flammerne i at sprede sig til andre genstande eller natur.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med brandårsagen, men ingen personer er meldt tilskadekommen.

I en anden alvorlig sag er en ung mand her til aften blevet dræbt i en ulykke på en landevej. Det er sket i et frontalsammenstød med en lastbil.