Den folkekære danske tv-vært løfter sløret for sit snarlige comeback på skærmen efter en pause væk fra rampelyset.
Han har indtaget værtsrollen flere gange i løbet af sin karriere, men har den seneste tid trukket sig fra rampelyset.
Nu er der dog godt nyt på vej, hvis man savner at se værten på sin tv-skærm.
46-årige Jacob Riising har nemlig gang i flere projekter, som snart vil fylde danskernes tv-skærme.
Det afslører han over for Ekstra Bladet på den røde løber til Dune: Prophecy.
“27. november kommer der et program hver lørdag på DR1 om børnetv’s historie, som jeg har lavet. Og så skal jeg ud og rejse med noget nyt noget, som jeg er meget hemmelighedsfuld om, kan du godt mærke på mig,” siger tv-værten til mediet.
I mange år var Jacob Riising under Danmark Radios vinger. Men i 2018 blev han fyret som led i den store sparerunde på DR.
Dengang beskrev han fyringen som ”En rigtig dårlig dag på kontoret er slut!’ på sin Instagram.
Foredrag og podcasts
Siden fyringen har han blandt andet stået i spidsen som vært på awardshowet Tvprisen 2023. Ligeledes har han også medvirket i flere podcasts.
Nu kan Jacob Riising endda skrive foredragsholder på sit cv.
I øjeblikket deler han nemlig sin kreative erfaring og metoder til danske virksomheder, som har brug for friske input i deres arbejde.
“Jeg er i fuld gang med at holde foredrag for virksomheder omkring kreativitet, som handler om, at jeg de sidste 30 år har arbejdet med kreativitet. Nu har jeg kogt det hele ned til syv ingredienser, som der skal til. Så tager jeg ud og fortæller alle muligheder virksomheder, som ikke er sådan nogen gøgler-virksomheder, om hvordan man bliver kreativ,” lyder det afslutningsvis fra Jacob Riising på den røde løber.