Harmonika-sammenstød: Tre biler i færdselsuheld nær Helsingør

Der er mandag eftermiddag sket et lille harmonika-sammenstød på Strandvejen i Skotterup ved Snekkersten syd for Helsingør.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 13.58. Der er tre biler impliceret i uheldet,” siger pressemedarbejder ved Nordsjællands Politi, Henriette Døssing, til presse-fotos.dk

“Den ene bil – en kvinde på 50 år – overser en holdende bil og kører op i den. I den holdende bil befandt der sig en 80-årig mand. Derefter rammer den bil så endnu en holdende bil, som bliver ført af en 47-årig mand. Der er ingen personskade sket ved sammenstødet,” siger pressemedarbejderen.