Trafikulykke på Sjælland: To personer kommet til skade

To personer er kommet til skade ved et færdselsuheld på Høng Landevej i Høng mellem Slagelse og Kalundborg.

“Den ene har muligvis fået et brud på bækkenet, mens den anden tilskadekomne nok slipper med knubs,” siger Henrik Olesen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at i alt fire biler var involveret i uheldet, Politiet har ikke i skrivende stund overblik over, hvad der præcist er sket.

Høng Landevej er tirsdag aften spærret i begge retninger omkring uheldsstedet.

TV2 Øst skrev tidligere tirsdag aften på tv-stationens hjemmeside, at uheldet skyldes, at en lastbil havde ramt en jernbanebro, fordi lastbilen var for høj.

Tølløsebanen, der kører mellem Tølløse og Slagelse, har haft afbrudt driften p.g.a. uheldet. Men jernbane-stærkningen er åben igen.