Trafikulykke: Motorcyklist slynget over i modsatte vognbane

En motorcyklist ramte lørdag eftermiddag en betonklods i Nordhavnstunnellen i København og blev slynget over i den modsatte vognbane.

“Han havde kørt med for høj fart. Det var et solo-uheld, og han er sluppet billigt fra det. Han var bevidsthed, da vi kom, og han har kun pådraget sig mindre skader,” oplyser vagthavende ved Københavns Politi til presse-fotos.dk

Motorcyklen er til gengæld ikke meget værd efter den hårde medfart.

Politiet har hævet vejspærringen, og trafikken nærmer sig det normale.